Design af Lampe...

Hænge-lampe lavet af genbrugsmaterialer-et af dagligdagens efterladenskaber. Ifølge Den Danske Encyklopædi eksisterer der ikke en selvstændig betegnelse for disse rør, det tætteste vi kommer er:   Toiletrulle: Rulle af toiletpapir opviklet omkring et paprør.
Jeg har lavet en prototype ud af 75 guldbemalede rør.
H: 37 cm, bredeste ydre diameter: 32 cm.
Ses her den med lys 9 w lavenegipære ved en udstilling i april i Prøvehallen, Valby.
Lampens titel er 371/2 uge, fordi det er så lang tid, som det tager en single (mig) at forbruge 75 ruller toiletpapir og efterlade ditto antal tomme paprør.
Lampen giver overvejende et introvert lys. Lyspletter af varierende størrelse kastes ud gennem røråbningerne og giver især ved aftentide et meget smukt og lidt gådefuldt lysspil henover vægge og loft.
Kubenformen: En inspiration var forrige sommer, hvor jeg under et legatophold i Ræveskiftet, delte das med et hvepsebo under opbygning.
Lampen frembyder stadig flere udfordringer, som jeg arbejder videre med.

Det ligger mig på sinde at skabe nyt ud af brugt, i en tid hvor det nærmest betragtes som en dyd at forbruge og smide ud.